Nyhed

Migos-rapper får dom for overfald på sikkerhedsvagt

"Hvem du, hvem jeg er?" spurgte Offset gentagne gange – og så skete optrinnet.

Migos-rapperen Offset er ved retten i Los Angeles blevet idømt 50 timers samfundstjeneste for et overfald på en sikkerhedsvagt i en cannabis-butik, skiver Rolling Stone.

Læs også: Offset er på hospitalet efter skud

Rapperen, hvis borgerlige navn er Kiari Cephus, skal samtidig gennemgå et vredesbehandling-program, må ikke være i besiddelse af et skydevåben og skal holde sig mindst 100 yards (cirka 90 meter) væk fra den pågældende butik i løbet af de næste år.


Ifølge sagsakterne nægtede Offset at vise ID-kort, da han besøgte cannabisbutikken fra kæden MedMen tæt på lufthavnen LAX i Los Angeles den 13. marts 2025. Til gengæld sagde han "Ved du, hvem jeg er?" gentagne gange.

Da en sikkerhedsvagt insisterede på, at Offset skulle vise ID, skubbede Offset vagten og slog ham én gang på venstre kind med et knytnæveslag. Herefter sprøjtede vagten pederspray mod Offset, som forlod stedet.

Rapstjernen var ikke selv til stede i retten, da dommen faldt, og det vides endnu ikke, om han vil anke. Hans advokat Christy O’Connor har dog tidligere udtalt følgende:


"Det er mere end 14 måneder siden den pinlige og beklagelige hændelse, som har ført til den aktuelle tiltale. Siden da har Mr. Cephus holdt sin sti ren og har arbejdet støt og roligt for at tjene til sig selv og sine børn."

Hiphopgruppen Migos, hvis andet medlem er Quavo, annoncerede i maj, at de var gendannet. Gruppen gik i opløsning i 2023 oven på skuddrabet på deres tredje medlem, Takeoff (i øvrigt en nevø til Quavo), i november 2022.

 


ANNONCE