Logan Paul og Diplo var blandt de fremmødte til mindehøjtideligheden for den afdøde musiker.
Den amerikanske musiker Oliver Tree, kendt fra sange som "Miss You" og "Life Goes On", gik bort den 14. juni i en helikopterulykke.
Nu bliver han mindet og hyldet af venner, familie og kollegaer til arrangementet “Celebration of Life” i Californien, skriver Billboard.
Læs også: Efter helikopterulykke: Oliver Tree stormer ind på top 20-liste
Produceren Diplo var blandt de fremmødte, mens youtuberen Logan Paul holdt tale til arrangementet.
"Oliver var alles bedste ven. Han var en eventyrer med en usammenlignelig livsglæde og den ultimative evne til at få enhver til at føle sig set og hørt," lød det fra Logan Paul.
"Oliver er en generationskunstner, hvis arv og musik vil vare evigt, og han ville være stolt af os alle for at holde hovedet højt ved at fejre aftrykket af hans liv her på jorden, for i sidste ende går livet videre,” sagde han og refererede til den afdøde musikers sang “Life Goes on”.
I Oliver Trees testamente ønskede han, at familien oprettede velgørenheden “Dr. Oliver Tree’s Extremely Epic Grant for Baby Geniuses” efter hans død.
Han havde nemlig givet udtryk for, at han ville efterlade sine penge til andre kunstnere frem for sin familie.
“Tanken er, at alle pengene skal gå tilbage til kunstnere, når jeg dør,” sagde han få måneder inden han gik bort.
Overskuddet fra arrangementet gik til den nyligt oprettede velgørenhed, som musikeren havde ønsket det.




