Nyhed

Post Malone skal optræde til VM-finalen

Optrædenen finder sted samme dag som VM byder på sit første pauseshow nogensinde – med Justin Bieber i front.

Når VM-finalen i fodbold løber af stablen på søndag, bliver der mere at se frem til end kampen mellem Argentina og Spanien.

Den amerikanske musiker Post Malone skal nemlig optræde ved den store afslutningsceremoni, der finder sted inden fodboldkampens start, skriver Rolling Stone.

Læs også: Lana Del Rey har to album på vej


“I en tid hvor sport, kultur og global opmærksomhed smelter sammen, vil Post Malone levere en optræden, der skal hylde turneringens rejse og skabe stemning, inden hele verdens øjne rettes mod de to finalister,” lyder det fra FIFAs præsident Gianni Infantino.

Post Malone trak overskrifter i 2024 da han udgav singlen “I Had Some Help” med countrystjernen Morgan Wallen. 

Indtil da var Post Malone kendt som pop-rapperen bag sange som “Rockstar” og "Congratulations", men har siden dedikeret sin karriere til countrygenren.


Ud over optrædenen fra Post Malone, kan man se frem til det allerførste pauseshow i turneringens historie – inspireret af den amerikanske Super Bowl-finale, hvor stjerner som Bruno Mars, Michael Jackson og senest Bad Bunny har underholdt i pausen.

Justin Bieber bliver den første musiker til at headline det nye pauseshow i fodboldfinalen, mens Madonna, BTS og Shakira også skal optræde for de mange tilskuere og seere.

“VM i fodbold samler verden på en måde, som intet andet kan. Jeg er taknemmelig for at være en del af dette pauseshow – og endnu mere taknemmelig over at vide, at det allerede er med til at udvide adgangen til uddannelse for børn verden over,” fortalte Justin Bieber tidligere om sin kommende optræden i fodboldfinalen.


ANNONCE