Nyhed

Premierminister i modvind efter sex-kommentar om Kylie Minogue

Australske Anthony Albanese undskylder nu for sin "upassende" kommentar om popstjernen.

Australiens premierminister Anthony Albanese deltog for nylig i en podcast, hvor han blev udfordret i legen "fuck, marry, date".

Han skulle vælge mellem Kylie Minogue, Nicole Kidman og Rhonda Burchmore – og svaret blev Kylie Minogue i alle tre kategorier.

Det sendte Albanese i modvind, og den nygifte premierminister undskylder nu for sine udtalelser. Det skriver BBC.


Læs også: Fra nøgenløb til The Cure på Orange - se de vilde billeder fra Roskilde Festival 2026

Kommentaren faldt i podcasten Bush Deep, hvor værten Nikki Osborne bad premierministeren deltage i den populære leg.

Albanese forsøgte ifølge australske medier først at undgå at svare, da han kun seks måneder tidligere var blevet gift.


Efter lidt overtalelse valgte han dog at lege med og pegede på Kylie Minogue i alle kategorier.

"Kylie, selvfølgelig. På alle punkter. Hun er fantastisk," lød svaret fra Albanese.

Efterfølgende har premierministeren beklaget udtalelsen.


"Jeg undskylder uden forbehold for udtalelserne," skrev Anthony Albanese i en pressemeddelelse offentliggjort af hans kontor.

Han har ikke ønsket at uddybe, hvad der fik ham til at undskylde, skriver BBC.

ANNONCE