Moren anklager blandt andet sin søn for at have fremstillet hende som en "sadistisk person".
Den svenske musiker og influencer Joakim Lundell er blevet mødt med et søgsmål fra sin egen mor, Annika Berg.
Hun har lagt sag an mod sin søn for ærekrænkelse og kræver, hvad der svarer til knap 34.000 danske kroner i erstatning.
Læs også: De bedste øjeblikke og de største skuffelser på Roskilde Festival 2026
Ifølge søgsmålet mener hun, at Joakim Lundell i et YouTube-interview fra 2021 fremstillede hende som "en psykisk syg og sadistisk person".
I interviewet nævner Joakim Lundell ikke sin mor ved navn, men fortæller om sin opvækst og flere svære oplevelser fra barndommen. Ifølge musikerens egen beretning bad hans mor ham blandt andet om at stikke sig selv med nåle.
På sociale medier har Joakim Lundell reageret på søgsmålet og kaldt det absurd. Han afviser samtidig, at han vil betale den krævede erstatning.
"Jeg ville ikke betale, selv hvis jeg kunne, for jeg har fortalt dig om, hvad jeg oplevede som barn. Aldrig i mit liv. Det er fuldstændig absurd," siger han ifølge Aftonbladet i en Instagram-story.
Joakim Lundell, der er mest kendt for sine YouTube-videoer, er i øjeblikket på turné i Sverige, hvor han denne sommer spiller på en række festivaler.
Oversat fra GAFFA Sverige





