Streamingtjenesten stopper med at udbetale royalties for rent AI-genereret musik.
Streamingtjenesten Tidal stopper med at betale royalties for musik skabt udelukkende med kunstig intelligens. Beslutningen er en del af et nyt sæt regler, der træder i kraft den 15. juli, rapporterer NME.
Læs også: De 11 bedste koncerter fra årets First Days på Roskilde Festival
Samtidig introduceres en AI-mærkning for sange og album, der anses for at være udelukkende AI-genereret. Brugere vil også kunne vælge at filtrere denne type indhold fra.
Ifølge Tidal vil musik, der imiterer en kunstners eller gruppes navn, musik eller identitet, blive fjernet fra platformen. Tjenesten vil dog fortsat tillade musik, hvor AI er blevet brugt som et værktøj i skabelsesprocessen.
De nye regler gælder kun for musik, der er skabt udelukkende med såkaldt tekstbaseret AI. Tidal oplyser, at målet er at "sikre, at royalties går til værker, der er produceret, skrevet og fremført af mennesker".
Oversat fra GAFFA Sverige




