Tidligere har musikere som Poul Krebs, Folkeklubben og Povl Dissing modtaget prisen.
For få uger siden blev Alberte Windings “Lyse Nætter” kåret som danskernes absolutte yndlingssang da danskerne stemte til DRs top-100 liste.
Nu modtager sangskriveren endnu en hyldest – hun er nemlig årets modtager af Den Danske Folkemusikpris.
Læs også: 51 år på scenen og intet tydede på, at enden på Iron Maiden er nået
Prisen bliver uddelt af Skagen Festival og går til en kunstner, der har ydet et særligt bidrag til dansk musik og sangkultur.
"Alberte Winding har gennem mere end fire årtier sat et markant aftryk på dansk musik. Hendes sange har formået at samle generationer omkring fortællinger om livet, kærligheden, fællesskabet og de store og små øjeblikke, der gør os til mennesker," lyder det fra festivalens formand Lars Jensen i en pressemeddelelse.
"Hun har gennem et helt liv skrevet sange, som danskerne har taget til sig og gjort til deres egne. Hendes musik bygger bro mellem generationer og skaber fællesskab - og derfor er hun en særdeles værdig modtager af årets pris," fortsætter han.
Alberte Winding træder med prismodtagelsen i fodsporene af musikere som Poul Krebs, Folkeklubben og Sebastian.
Alberte Winding optræder på Skagen Festival fredag den 3. juli.




