Popsangerens nye projekt Brighter Days Ahead Foundation arbejder blandt andet for at beskytte trans- og LGBTQ+-personers rettigheder.
Midt i sin Eternal Sunshine-turné har den amerikanske popsanger Ariana Grande lanceret sit nyeste projekt – organisationen Brighter Days Ahead Foundation.
Det fortæller sangeren i et opslag på Instagram.
Læs også: Sheryl Crow langer ud mod Trump:”Ligeglad med det amerikanske folk”
"Jeg er overlykkelig over endelig at kunne annoncere Brighter Days Ahead Foundation," lyder det fra Ariana Grande i opslaget.
Organisationen fokuserer blandt andet på unges mentale sundhed, kunstuddannelser og støtte til lokalsamfund.
Til organisationen lanceres fire forskellige fonde, der samarbejder med allerede eksisterende organisationer, skriver Variety. Blandt fondene er Protect & Defend Fund, der kæmper for LGBTQ+-rettigheder, borgerrettigheder og reproduktiv retfærdighed.
"Vores mission er at støtte, beskytte og stille ressourcer til rådighed for vores sårbare venner i nød," fortæller sangeren senere i samme opslag.
Navnet Brighter Days Ahead Foundation er inspireret af sangerens album Eternal Sunshine (2024) og deluxeudgaven Eternal Sunshine: Brighter Days Ahead.
Ud over den igangværende turné udgiver Ariana Grande sit nye album Petal den 31. juli, hvorfra man allerede nu kan høre singlen "Hate That I Made You Love Me".




