Nyhed

Bob Dylan kommer til Danmark

Den legendariske sangskriver giver dansk koncert i oktober 2026.

I mere end seks årtier har Bob Dylan sat sit præg på musikhistorien med sange som "Blowin' in the Wind" og "Knockin' on Heaven's Door".

Nu vender den 85-årige musiker tilbage til Danmark, når han giver koncert i Forum Horsens den 21. oktober 2026.

Læs også: Bob Dylan overrasker – spiller klassiker live for første gang i 14 år


Det afslører han sammen med annonceringen af to andre koncerter, hvor han gæster Oslo den 17. oktober og Göteborg den 19. oktober.

Koncerten bliver Bob Dylans 35. optræden på dansk jord og finder sted præcis et år efter, at han senest gæstede Danmark.

Denne gang kan publikum se frem til en fuldt siddende koncertoplevelse i Forum Horsens.


Da Bob Dylan i oktober 2025 indtog Royal Arena i København, kvitterede GAFFAs anmelder med fem stjerner og skrev:

"Dylan har intet at bevise, han skylder ikke nogen noget. Siden han trådte ind på scenen for mere end 60 år siden, har fans og kritikere stået klar til at kloge i, hvad Dylan burde gøre. Og han har, heldigvis, altid været ligeglad."

I 2024 kunne man opleve den dengang 28-årige skuespiller Timothee Chalamet portrættere musikeren i filmportrættet A Complete Unknown.


ANNONCE