Nyhed

Dansk elektroduo er klar med karrierens største headlinerkoncert

Efter international succes tager Eros for You det næste skridt.

Eros for You er klar til deres største headlinerkoncert til dato.

Den danske duo har på kort tid etableret sig som et af de mest spændende nye navne på den elektroniske scene, og til efteråret spiller de deres hidtil største headliner i København i Lille Vega den 7. november.

Læs også: Hugorm er klar med ny musik – se første teaser her


Eros for You er kendt for deres elektroniske lyd, der balancerer mellem melankoli og eufori. Ifølge en pressemeddelelse ønsker duoen at skabe en kluboplevelse, hvor publikum bliver en lige så vigtig del af koncerten som musikken selv.

Duoens internationale gennembrud kom med singlen “Dance Without You”, der blev et streaminghit i sommeren 2025 og siden har rundet over 1,3 millioner afspilninger på Spotify.

Alene i år har Eros for You udgivet tre singler: “Only Here For You”, “Proud of Me” med den britiske rapper Chino og den seneste udgivelse, “Safe and Sound”.


Inden koncerten i Lille Vega kan publikum opleve duoen på en række danske festivaler, herunder Roskilde Festival, Kaleido, Heartland og Musik i Lejet.

ANNONCE