Nyhed

Iceage vender tilbage til Store Vega — annoncerer stor europaturné

Bandet er klar til at tage deres nye album med på landevejen i begyndelsen af 2027 med en turné i Europa og Storbritannien.

Det er kun to uger siden, at post-punk bandet Iceage spillede i Store Vega.

Men nu annoncerer bandet allerede, at de vender tilbage dertil den 9. januar på deres For Love of Grace & the Hereafter-turné. Det sker som en forlængelse af en større turné i både Europa og Storbritannien. Det annoncerede de i et opslag på Instagram

Læs også: Gorillaz inviterede palæstinensisk aktivist på scenen før festivalkoncert


Anledningen er bandets nye album For Love of Grace & the Hereafter, som udkom den 29. maj. Det nye album markerede gruppens første albumudgivelse i fem år og modtog en firestjernet anmeldelse fra GAFFAs anmelder.

I løbet af 2026 skal Iceage spille koncerter i både New York og Los Angeles, før de i 2027 drager på deres Europa- og Storbritannien-turné, som de kickstarter i Aarhus den 8. januar.

Da det danske band senest spillede i Store Vega den 27. maj, blev de rost af GAFFAs anmelder, som kvitterede med fire stjerner.


"I Store Vega spillede de direkte på gulvet og viste, hvordan man skaber en fest med guitarriffs og tunge trommer."

Billetsalget starter den 12. juni.

ANNONCE