Nyhed

Lil Wayne går fri i sag om trusler mod bodyguard

Tilbage i 2023 anklagede rapperens bodyguard ham for en episode der angiveligt skulle have givet ham PTSD – nu er der en afgørelse i sagen

I 2023 blev den amerikanske rapper Lil Wayne anklaget for at have truet sin sikkerhedsvagt med en semiautomatisk riffel, samt have slået ham i øret.

Nu er der kommet en afslutning i sagen. Dommeren har valgt at skrotte sagen, og besluttet at den tidligere bodyguard Christian Carlos skal betale 193.000 kroner i erstatning til rapperen, skriver Digital Music News.

Læs også: Shakira åbnede VM med et brag – se det historiske show


Episoden hvor rapperen, ifølge sikkerhedsvagten, truede ham, fandt sted i rapperens hjem i 2021. 

Dommerens beslutning om at skrotte sagen kommer efter, at Christian Carlos og hans forsvarsadvokat i flere omgange “bevidst har afvist” at fremskaffe eller sikre vigtige beviser. 

“Retten tildeler sanktioner for at ophæve kendelsen, fordi sagsøgeren forsætligt nægtede at efterkomme tre bevisoptagelseskendelser over næsten ti måneder, afgav bekræftende urigtige oplysninger til retten om overholdelse og stadig ikke har givet noget svar pr. 21. april 2026," skrev dommeren i erklæringen. 


Lil Wayne har siden sagens begyndelse nægtet sig skyldig, mens sikkerhedsvagten hævder at have fået PTSD af hændelsen.

I 2025 var rapperen aktuel med sit sjette indlæg i sin “The Carter”-albumserie. Hvor de tidligere album modtog stor ros, blev Tha Carter VI kaldt “åndsvagt” og “pinligt” af vores anmelder, der kvitterede med to stjerner.  

ANNONCE