Nyhed

Taylor Swift slår rekord med ny Toy Story-sang

Sangen har opnået en status, som få Pixar-sange har formået.

Når Toy Story 5 lander i de danske biografer den 18. juni 2026, bliver det med et særligt nummer fra Taylor Swift – nemlig "I Knew It, I Knew You".

Nu afslører Billboard, at nummeret har slået rekorden som den første Disney Pixar-sang til at debutere som nummer ét på Billboard Hot 100-listen.

Læs også: Madonna og verdensstjerne overrasker i ny musikvideo


"I Knew It, I Knew You" er også den tredje sang fra en animeret Disney-film til at lande som nummer ét på Billboard Hot 100-listen. De to andre sange er "We Don’t Talk About Bruno" fra Encanto (2022) og Peabo Bryson og Regina Belles "A Whole New World" fra Aladdin (1993).

Sangen er inspireret af cowgirl-karakteren Jessie, som blev introduceret i Toy Story 2. Samtidig bringer sangen Taylor Swift tilbage til sine countryrødder.

"Jeg blev øjeblikkeligt forelsket i Toy Story 5, da jeg var så heldig at se den på et tidligt stadie, og jeg skrev denne sang, så snart jeg kom hjem fra visningen," skrev Swift, da hun annoncerede udgivelsen af sangen på Instagram.


Toy Story 5 kan ses i biografen fra den 18. juni, og du kan allerede nu lytte til "I Knew It, I Knew You" af Taylor Swift herunder.

ANNONCE