Nyhed

Weezer udgiver nyt gyldent album

Det alternative rockbands kommende album bliver kaldt for “Det mest aggressive Weezer-album nogensinde.”

Det amerikanske alternative rockband Weezer har allerede udgivet et blåt, grønt og rødt album. Faktisk har de hele seks farvede album i bagagen.

Nu udgiver de det næste i rækken, og det kommer til at være gyldent. Det skriver Billboard.

Læs også: Interview med Weezer – ”Rivers er bare en sangskrivermaskine”


Albummet udkommer den 21. august og får titlen Weezer (The Gold Album), hvilket bliver gruppens første fuldlængdealbum siden Van Weezer fra 2021.

Det er en udgivelse, der i en pressemeddelelse bliver beskrevet som “Det mest aggressive Weezer-album nogensinde.” Hvad det helt præcist kommer til at betyde, fortæller historien dog ikke noget om endnu.

Det nye guldalbum bliver dermed det syvende farvede Weezer-album. Serien begyndte med det ikoniske Weezer (Blue Album) fra 1994 og er siden blevet udvidet med blandt andet The Green Album, The Red Album, The White Album, The Teal Album og The Black Album.


Hvis man kigger udover de farvede album, bliver Weezer (The Gold Album) det 16. album fra den amerikanske rockgruppe, der følger op på OK Human fra 2021.

Læs også: Snart åbner hun Orange – her er 6 nye danske album, du skal høre i juni

I alt kommer den nye udgivelse til at bestå af 10 sange, heriblandt de allerede udgivne numre "Shine Again" og "We Might as Well Be Strangers", hvor Weezer-frontmand Rivers Cuomo deler mikrofon med Karly Hartzman fra Wednesday.


Bag produktionen står den svenske hitproducer Klas Åhlund, og amerikanske Kenneth Blume.

 

 


 

 

ANNONCE