Efter stor efterspørgsel løfter gruppen nu sløret for en tredje koncert i København.
When Saints Go Machine har længe været et anerkendt navn på den danske musikscene. Nu udvider de deres kommende turné.
Læs også: Aarhus Festuge afslører årets gratis koncerter med store danske navne
Da trioen annoncerede deres Danmarksturné i januar, blev koncerten i DR Koncerthuset hurtigt udsolgt. Det førte til en ekstra dato i den ikoniske koncertsal – og nu sætter de endnu en aften i kalenderen.
Dermed får publikum tre muligheder for at opleve When Saints Go Machine i DR Koncerthusets Koncertsal, hvor trioens alternative univers skal udfolde sig.
Nyheden kommer samtidig med, at forsanger Nikolaj Manuel Vonsild har udgivet sin første solosingle nogensinde under eget navn.
When Saints Go Machine har gennem de seneste to årtier markeret sig som et af dansk musiks mest anerkendte navne med sange som "Fail Forever", "Seized the Light" og "Kelly".
Bandets seneste album, Greatest Escape fra 2025, modtog fem ud af seks stjerner af GAFFA. I anmeldelsen lød det blandt andet:
”Jeg mindes ikke, at When Saints Go Machine har haft så stærkt et run af sange på nogle af deres tidligere plader.”
De modtog også GAFFA prisen for årets alternative navn tidligere i år.


