Nyhed

Chris Brown får ny titel efter 20 år i musikken

R&b-stjernen bliver hædret for sin indflydelse på musik, dans og liveshows – og kan nu kalde sig doktor.

Chris Brown kan nu skrive en ny titel på sit cv.

Den amerikanske r&b-stjerne har modtaget en æresdoktorgrad i Visual & Performing Arts fra Harvest Christian University. Det skriver Complex.

Graden blev overrakt den 23. maj, og universitetet hædrer Brown for hans indflydelse på musik, dans, visuel kunst og liveoptrædener gennem næsten to årtier.


Læs også: Chris Brown skyder igen efter hård albumkritik

På opslag delt på Instagram står Chris Brown iført dimissionskappe og hat under overrækkelsen. Et billede af diplomet viser, at han har modtaget graden som en æresbevisning.

Hæderen kommer kort efter udgivelsen af Chris Browns nye album Brown, der gik ind som nummer syv på Billboard 200. Det er hans 13. album i top 10 på den amerikanske albumhitliste.


Albummet har dog fået blandede anmeldelser. En kritisk Pitchfork-anmeldelse har blandt andet skabt debat blandt Browns fans, da udgivelsen blev kaldt "a real piece of shit".

Chris Brown brød igennem i midten af 00'erne og har siden markeret sig som en af sin generations mest succesfulde r&b-artister.

På trods af tidligere kontroverser, særligt dommen for vold mod eks-kæresten Rihanna i 2009, har han stadig en stærk fanfølge.


ANNONCE