Nyhed

Dansk popmusiker udgiver sang om adoption: "For første gang møder man mennesker, man ligner"

For Vincent Wood blev en rejse til Indien startskuddet til en personlig fortælling om identitet, familie og følelsen af at høre til.

Tidligere på året rejste den dansk-indiske artist Vincent Wood til Indien for at komme i kontakt med hvor han blev født.

Nu har han skrevet en sang, der kredser om adoption, identitet og følelsen af at stå mellem to verdener. Sangen udkommer den 29. maj.

Læs også: Raske Penge og Klumben opfordrer til Trump-demonstration med ny protestsang


“‘Ligner Dig’ er en personlig sang om at være adopteret og vende tilbage til sit ophav i Indien. For første gang møder man mennesker, man ligner, men følelsen af ikke helt at høre til består, hverken dér eller i Danmark,” fortæller Vincent Wood i en pressemeddelelse.

Singlen er den første udgivelse fra det kommende debutalbum Preetam, som Vincent Wood fortæller, også kommer til at kredse om adoption og familiebånd set gennem flere forskellige faser af livet.

Adoption er dog ikke kun noget, som Vincent Wood beskæftiger sig med i sine sangtekster. Uden for musiklivet har han nemlig stiftet et adoptionsfællesskab i København og Aarhus, der i dag har omkring 400 medlemmer.


Man kan høre sangen live den 29. maj, hvor Vincent Wood holder releasefest på Tanken på Nørrebro.

ANNONCE