Med kæmpehittet “Gnarly” har gruppen på rekordtid gjort sit indtog på K-popscenen.
Katseye er kendt for deres energiske koreografi og selvtillidsfulde K-pop-sange.
Nu annoncerer gruppen en stor arenaturné i 2026, hvor de lægger vejen forbi København, når de spiller Royal Arena den 17. november.
Læs også: Billie Eilish må godt lave flere film for min skyld
Med hits som “Gnarly” og “Gabriella” er der lagt op til en fest fyldt med attitude – og så har de ep’en Wild på vej, der lander den 14. august.
Katseye blev dannet i 2024 efter et forløb med intens træning og konkurrence, som fans kunne følge med i på Netflix i serien Dream Academy.
Kun to år efter har de sikret sig to Grammy-nomineringer og optrædener på nogle af verdens største scener – heriblandt Coachella.
Den multinationale K-pop-gruppe består af seks musikere, der sammen repræsenterer USA, Schweiz, Filippinerne og Sydkorea.
I februar kom det dog frem, at gruppens ene medlem, Manon Bannerman, trak sig fra gruppen på ubestemt tid for at fokusere på sit helbred.



