Nyhed

Kylie Minogue får sin egen Netflix-serie – se trailer her

Den nye dokumentar følger musikeren fra hendes barndom i Australien til verdensberømmelse og et årelangt kræftforløb.

Netflix har offentliggjort den første trailer til Kylie – en ny tredelt dokumentarserie om popstjernen Kylie Minogue.

Læs også: Grønlandsk rapper klar til Kulturmødet – første musiknavne afsløret til 2026

Dokumentaren følger den australske superstjerne fra opvæksten i Australien og gennembruddet i sæbeoperaen Neighbours til en international musikkarriere med mere end 80 millioner solgte album.

Doku-serien dykker også ned i stjernens personlige liv, herunder hendes kræftforløb og de relationer, der har præget hendes liv og karriere gennem årtier.


Bag serien står producer Michael Harte, der tidligere har arbejdet på dokumentarer som Beckham om fodboldspilleren David Beckham.

Dokumentaren får desuden besøg af flere centrale personer fra Minogues liv og karriere, herunder Nick Cave, søsteren Dannii Minogue og ekskæresten Jason Donovan.

I traileren beskriver Nick Cave sin mangeårige samarbejdspartner: “Kylie er denne kraft. Hun er så udadvendt, så givende.”

Kylie Minogue er bedst kendt for sange som “Can’t Get You Out of My Head” og “In Your Eyes”, der begge kommer fra albummet Fever fra 2002.

Den nye serie Kylie har verdenspremiere den 20. maj 2026.


ANNONCE