Efter koncertgiganten blev dømt for ulovligt monopol i USA, møder virksomheden nu nyt pres i Europa.
I øjeblikket prøver Live Nation at omstøde en dom, der fastslog, at virksomheden drev ulovlig monopolvirksomhed i USA.
Nu er Live Nations hovedpine rykket over Atlanten. Det britiske parlaments udvalg for erhverv og handel har anbefalet at virksomheden bliver undersøgt for selvsamme monopol, skriver Musically.
Læs også: Metallica indgår historisk samarbejde om bloddonation
“Det, der særligt alarmerede udvalget, var ikke blot omfanget af Live Nations markedsposition inden for promovering, spillesteder og billetsalg, men også den frygt, vi mødte under denne undersøgelse," fortæller udvalgets formand.
Helt konkret vil udvalget have Konkurrence- og Markedsmyndigheden til at undersøge hele liveindustrien med særligt fokus på Live Nation og Ticketmaster.
De britiske myndigheder har dog på nuværende tidspunkt ikke udtalt sig, om hvorvidt de vil gå videre med undersøgelsen.
I USA har virksomheden anmodet om enten at omstøde dommen, eller at der bliver planlagt en ny retssag.
“I sidste ende er juryens dom juridisk uforsvarlig,” fortæller virksomheden til Billboard.
Flere amerikanske toppolitikker og jurister, mener dog at dommen burde få alvorlige konsekvenser for selskabet, hvor demokraternes leder i senatet Chuck Schumer ved en høring i den amerikanske kongres den 18. maj, krævede en opsplitning mellem Live Nation og Ticketmaster
“Endnu et rap over nallerne er ikke nok. Vi er nødt til at splitte monopolet op,” lød det fra Chuck Schumer.
Læs også: Skal man være på hold med Live Nation for at komme på plakaten?
Herhjemme har Enhedslistens tidligere kulturordfører Søren Søndergaard opfordret kulturministeriet til at undersøge koncertgigantens position i Danmark. Kulturministeriet er dog ikke gået videre med henvendelsen.





