Nyhed

Marie Key vender hjem med to store koncerter

“Uden forsvar”-sangeren snart klar med sit tiende album – nu annoncerer hun headlinere i både Århus og København.

Marie Key er i fuld gang med sit tiende album, der lander i efteråret. 

Nu kan musikeren løfte sløret for to store koncerter i foråret 2027, hvor hun besøger Store Vega og Train.

Læs også: Red Hot Chili Peppers har solgt deres musik for milliardbeløb


“Blir’ fedt at komme tilbage til Store Vega som jeg har haft fornøjelsen af at spille 10-12 gange. En lille homecoming for mig,” skriver sangeren på sin Instagram.

Marie Key blev folkeeje med albummet De her dage fra 2012 der indeholdt hits som “Uden forsvar” og “Landet”.

Sidst var hun aktuel med 2024-albummet På vej hjem, som hun tog med på sommerturné i 2025. 


Vores anmelder oplevede hendes koncert på Smukfest og kvitterede med fire stjerner, med ordene

“Man kunne blive forelsket i en dørkarm til den her koncert. Det er magi, det er sol, det er sjæl – og det eneste, man kunne ønske sig mere af, er, at Key og bandet fangede publikums opmærksomhed noget bedre.”

I 2027 tager hun blandt andet bassisten Jonathan Bremer, som er den ene halvdel af jazzduoen Bremer/McCoy, med på turné igen.


ANNONCE