Nyhed

Oliva Rodrigo svarer på kritik: “Det viser, hvor meget vi normaliserer pædofili”

Sangeren er blevet beskyldt for at klæde sig som en “sexet baby” i sin nye musikvideo.

Den amerikanske popstjerne Olivia Rodrigo er lige nu i gang med at gøre klar til sit tredje album – men noget af opmærksomheden har ikke kun været på musikken.

Hun får nemlig kritik for sit tøjvalg i musikvideoen til den første single fra albummet “Drop Dead” – og svarer nu igen.

Læs også: Jeg ville ønske, Conan Gray havde turdet gå all in


I videoen har “Drivers License”-sangeren en såkaldt babydoll-kjole på. Kommentarfeltet blev hurtigt fyldt med kritik om, at hun klædte sig som en “sexet baby”, og at hun fremmede "pædo-core". 

De beskyldninger skyder Olivia Rodrigo nu til jorden og siger, at reaktionen viser, “hvor meget vi i virkeligheden normaliserer pædofili i vores kultur.” Sådan udtaler hun i The New York Times’ podcast, hvor hun fortsætter:

“Jeg har stået på scenen i en glimtrende bh og små shorts – hvilket jeg har ret til, det er sjovt og jeg har det godt i det – og det var ikke upassende. Men at jeg er fuldt dækket til i en kjole, som folk synes er barnagtig er upassende." 


Rodrigo forklarer, at hun ikke prøvede at fremstå sexet i videoen, men at hun bare følte sig cool og godt tilpas og syntes, at hun lignede sine idoler Kathleen Hanna og Courtney Love. 

“Det er også bare den her retorik som vi bliver fodret med som piger, siden vi er helt små, som er ‘lad være med at have det der på, for så vil en mand seksualisere din krop og det er din skyld’. Det er så mærkeligt,” afsluttede sangeren. 

Olivia Rodrigo's tredje album You Seem Pretty Sad For A Girl in Love udkommer den 12. juni. De første to singler “Drop Dead” og “The Cure” er allerede ude.


 

 


 

ANNONCE