Efter den svenske rockgruppes uventede genforening sidste år er det nu afsløret, hvor stor en økonomisk succes deres tilbagekomst har været.
Da en af Sveriges største rockgrupper Kent sidste år besluttede sig for at genforene sig og spille for deres svenske fans i Stockholm, viste det sig at være en kæmpe økonomisk succes.
Bandet spillede seks udsolgte koncerter, og nu er det afsløret, hvor meget medlemmerne tjente deres comeback.
Læs også: Det føltes, som om Pink Floyd var tilbage på dansk grund
De nyeste årsrapporter viser ifølge det svenske medie Dagens Industri, at medlemmernes virksomheder tilsammen havde en omsætning på hvad der svarer til 88,4 millioner danske kroner i 2025. Året før var den kun knap 7 millioner, så der er virkelig tale om en stor stigning.
Joakim Berg, bandets forsanger, står for den største del af omsætningen med sin virksomhed, som lavede 27 millioner danske kroner. Ifølge Dagens Industri kan de fire bandmedlemmer hver især have tjent mindst 19 millioner kroner på deres genforening og koncerterne i marts 2025.





