To måneder efter hans nye album udgav Bruno Mars den spanske sang "Lo Arriesgo Todo," som nu topper Billboards Latin-charts.
Da Bruno Mars i starten af året gjorde album-comeback, strøg singlen “Risk It All” direkte til tops på den prestigefyldte Billboard-hitliste.
Nu hitter sangen også i den spansktalende del af verden, hvor en spansk version af sangen lige nu ligger nummer 1 på Billboards Latin-charts.
Læs også: Hvis du ikke har råd til guld og Versace, så prøv med mariachi
Popstjernen udgav den spanske “Lo Arriesgo Todo” den 8. maj, omkring to måneder efter udgivelsen af albummet The Romantic.
“Lo Arriesgo Todo” debuterede som nr. 20 på hitlisten men har siden nået førstepladsen på både Hot Latin Pop Songs og Latin Digital Songs Sales charts.
Albummet The Romantic modtog fem stjerner af vores anmelder, der skrev:
“24 karat guld og en dyr Versacekjole er skiftet ud med cha-cha-cha og mariachiband, og det spiller ingen rolle, for Bruno Mars kunne have sunget om støvsugning og stadig gjort det til en sexet affære.”
Bruno Mars er i øjeblikket på turné i USA og Europa. Superstjernen lægger dog ikke vejen forbi Danmark i denne omgang.



