Nyhed

Trods hård kritik: Michael Jacksons musik hitter som aldrig før

Interessen for popkongens bagkatalog er eksploderet i kølvandet på den kontroversielle film, ‘Michael’.

Da filmen Michael landede i biograferne, fik den overvejende negative anmeldelser og startede en debat om, at den ikke inddrog anklagerne om seksuelt misbrug af børn.

Læs også: Efter historisk billetsalg: Opfølger til ‘Michael’ kan allerede være på vej

Biopicen Michael har ikke bare trukket millioner af seere i biografen, den har også gjort, at interessen for popkongens bagkatalog er stigende.


Ifølge Billboard fik Michael Jackson 137,5 millioner streams i USA i ugen fra 24. til 30. april. Det er en stigning på 146 procent, og det var den største streaminguge i hans karriere. Samtidig fik hans musik 55,9 millioner sangklik, hvilket også er rekord.

Albummet Thriller er kommet op som nummer syv på Billboard 200, mens hitsamlingen Number Ones ligger som nummer 13. Soundtracket til Michael indtager plads nummer 37, og albummet The Essential Michael Jackson ligger som nummer 158.

Alligevel forventes filmen at indtjene op mod 6,3 milliarder kroner globalt. Filmen afsluttes desuden med teksten “The Story Continues”, som peger mod en mulig fortsættelse.


Samtidig har lederen af Lionsgate, Adam Fogelson, også været ude at tale om en mulig 2’er: “Der er en enorm mængde musik … og livserfaringer … som kan fylde mere end én film.”

ANNONCE