Nyhed

Zayn Malik aflyser stor turné efter indlæggelse

Popstjernen var klar til sin største soloturné, men gentagne indlæggelser tvinger ham nu til at aflyse alle koncerter i USA.

Zayn Malik har aflyst alle sine koncerter i USA efter at han fredag morgen blev indlagt på hospitalet. 

Læs også: Dua Lipa spottet i København

Det oplyser det tidligere One Direction-medlem til sine fans i en Instagram-story og forklarer, at han er nødt til at justere sin turnéplan for antallet af koncerter på sin kommende Konnakol-turné. Storyen er siden blevet delt på X (Det såkaldte Threads) i et opslag.  


“Jeg har været nødt til at se nærmere på min kalender for de kommende måneder og skære ned på antallet af koncerter. Jeg vil stadig gøre mit bedste for at se så mange af jer som muligt,” skriver han i opslaget og tilføjer, at han ser frem til at møde fans verden over.

https://x.com/concertleaks/status/2050249804304027925/photo/1

Det er ikke første gang i år at sangeren rammes af sygdommen. 


Allerede tilbage i april blev han også indlagt. Et opslag fra den 17. april viste Malik i en hospitalsseng omgivet af medicinsk udstyr. Det er dog endnu ikke offentliggjort, hvad sygdommen er.

Det nye album Konnakol viser en ny side af Zayn Malik med en større forbindelse til sine pakistanske rødder. Hos Gaffa har albummet scoret fire ud af seks stjerner og bliver omtalt som en blanding af “dryp fra Arcas reggaeton-eksperimenter og Rosalías flamenco-fortolkninger”. 

Den kommende Konnakol-turné forventes at starte den 23. maj og forløber indtil oktober med koncerter i England samt Sydamerika. Det bliver desværre ikke til et besøg i Danmark eller andre dele af Europa for denne omgang.


ANNONCE