I en ny podcast taler funksangeren om kravene til kvindelige performere i dag.
I en alder af 73 år turnerer Chaka Khan stadig rundt i hele verden og giver koncerter.
Der er dog ifølge hende selv en væsentlig forskel på, hvordan hun og andre moderne musikere optræder.
Læs også: Mads Langer sniger spritny sang ind på jubilæumspladen
I podcasten Table Manners Podcast bliver Chaka Khan spurgt ind til, om kravene for kvindelige performere har ændret sig eller om hun "bare ikke har spillet med".
Til det svarer hun, at spillereglerne for kvindelige performere har ændret sig, fordi "all bets are off".
"De her kvinder gør alt muligt på scenen og prøver på at synge samtidig. Og dem, der laver flest fysiske ting, med deres numser og alt muligt og andre kropsdele, er som regel dem der kompenserer for, hvad de ikke har," siger hun.
Chaka Khan kunne opleves på dansk jord sidste gang i sommer på Forever Festival og året før til Fredagsrock i Tivoli. Her kvitterede vores anmelder med tre stjerner og skrev:
"Det var altså hverken sindsoprivende eller fuldkommen forglemmeligt denne aften i Tivoli. Chaka Khan er dog afgjort et unikum, som på mange måder personificerer feminismens råstyrke."





