Når den ikoniske 00'er-gruppe spiller dansk koncert, bliver det uden flere af de oprindelige medlemmer.
Til sommer skyder The Pussycat Dolls deres turné i gang som en fejring af 20 år med debutalbummet PCD. Men det er ikke alle, der er blevet informeret om genforeningen.
I sidste uge delte det tidligere medlem Carmir Bachar, at hun ikke havde modtaget en invitation. Nu fortæller Jessica Sutta, at hun heller ikke har fået det opkald.
Læs også: Pussycat Doll reagerer på manglende invitation til genforening
Jessica fortæller, at hun i flere måneder har prøvet at få kontakt til Pussycat Dolls-stifteren Robin, da hun hørte rygter om en mulig genforening – men det var uden held.
Nicole Scherzinger ringede til Jessica på dagen, hvor genforeningen blev annonceret, men hun svarede ikke og udtaler samtidig, at hun ikke har tænkt sig at ringe tilbage.
"Jeg elsker Nicole, det er meget bittersødt for mig. Jeg respekterer hende som artist. Jeg græd endda, da hun for nylig vandt en Tony. Jeg heppede helt klart på hende, men alt det her viste mig lige præcis, hvorfor jeg ikke er i gruppen. De viste mig, hvem de er."
I et interview med podcasten The Maverick Approach fortæller Jessica, at hun blev meget overrasket over udmeldingen om turnéen.
Hun tror selv, at det skyldes hendes støtte til den kontroversielle amerikanske Secretary of Health and Human Services, Bobby Kennedy, der er tilhænger af MAGA.
"Elsker jeg, hvad Trump gør? Absolut ikke. Jeg tror ikke på krig. Men vi havde ikke en chance for, at sårede kunne få hjælp uden ham. Selvom han ikke vil have, at vi eksisterer, forresten. Folk skriger ad mig: 'Du er MAGA, du er MAGA.' Ja, det er jeg. Jeg står fast på det, fordi jeg er så træt af, at folk fortæller mig, hvem jeg bør være."
The Pussycat Dolls, der nu består af trioen Nicole Scherzinger, Kimberly Wyatt og Ashley Roberts, kommer forbi Royal Arena den 9. september, når de skal på comeback-turné.





