Nyhed

GAFFA april er på gaden – mød Ida Laurberg, Arlo Parks, Grev Nikolai og mange flere

Aprilmagasinet byder på 68 sider proppet med interviews, anmeldelser, debat og anbefalinger.

På forsiden af GAFFAs aprilmagasin 2026 finder vi GAFFA-Prisen-aktuelle Ida Laurberg. Efter koncerten på Orange Scene i 2024 begyndte tvivlen at snige sig ind. Nu er Ida tilbage med ny musik, der oser af gossip, hævn og kaos.

Vi har også interviews med blandt andre Arlo Parks, Katinka, Smag På Dig Selv og Downtown July.

Efter en pause har britiske Arlo Parks fundet vej til dansemusikken. Til GAFFA fortæller hun om at træde uden for forventningerne, inspirationen fra klublivet og samarbejdet med Beyoncé.


Efter 10 år i front for Katinka Band er Katinka gået solo med sange, der er mere poppede og mere skarptskårne end nogensinde før. Sange om at være kvinde i midt-30’erne – og meget mere end det musikalske svar på Yvonne fra Olsen-banden.

Silkeborg-bandet Downtown July er aktuelle med debutalbummet Kravler før vi går, der kommer oven på et år, hvor gruppen blandt andet har vundet KarriereKanonen. Vi har mødt dem til en snak om den lange vej til debutalbummet og om deres ambitioner – som er høje. Og som ikke kun handler om dem selv.

De har spillet på alt fra Christiania til bjergfestivaler i Rumænien og formår at starte moshpits blandt branchefolk med korslagte arme. Men Smag På Dig Selv nægter stadig at lade sig definere. 


I magasinet finder du også interviews med Krøyer, kendt fra Vulvatorious, samt GAFFA-Prisen-aktuelle Lea Eyðbjørg og Chris Burton, og i serien ”Finale”, hvor vi interviewer en aktuel kendt ikke-musiker om vedkommendes musiksmag, har vi fint besøg af selveste Grev Nikolai.

Du kan også fordybe dig i vores koncertanbefalinger, stribevis af albumanmeldelser og meget mere.

Du kan læse magasinet online – eller gå offline og bladre igennem vores analoge magasin. Du finder bladet på en café, et bibliotek, en uddannelsesinstitution, i en pladebutik, på et spillested eller hos en anden kulturinstitution nær dig.


Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun 59 kroner inklusive adgang til alt indhold på hjemmesiden – tilmeld dig GAFFA+ Premium her.

ANNONCE