Nyhed

Grimfest gentager succesen i Musikhuset

I den vintermørke februar skaber festivalen sommerstemning med masser af musik og kultur.

Man skal ofte vente til sommersolen titter frem, før landets festivaler åbner, men Grimfest gør en undtagelse. 

De sidste tre år, har de afholdt en endags vinterfestival, hvor musik og kultur samledes under Musikhusets tag — og nu er datoen for 2027 også sat.

Læs også: Vega afslører, hvem der åbner dørene til musikåret 2027


Den 12. februar gentager de succesen, og publikum kan se frem til både liveoptrædener og skatekonkurrence. 

Der er endnu ikke offentliggjort nogle kunstnere til næste års program, men i år besøgte Spleen United, Kato, Katinka, Fabräk, Dayyani, Asbjørn & Who Killed Bambi og Teitur festivalen. 

Anmelderen gav blandt andet fem stjerner til Asbjørn & Who Killed Bambi og Katinka, som fik stor ros:


"Der er også god grund til at give Katinka komplimenter for dagens koncert, som understregede, at hun stadig er i særklasse både som sanger og sangskriver, og der er da også fortjente stående ovationer efter sidste sang."

ANNONCE