Nyhed

Harry Styles åbner op om Liam Paynes død: "Folk længes efter, at jeg deler ud af min sorg"

I forbindelse med det kommende album taler stjernen om tabet af sin tidligere One Direction-kollega.

Flere stjerner udtalte sig om og mindede Liam Payne, da han i 2024 afgik ved døden. Nu åbner Harry Styles op om tabet af sin ven. 

Harry Styles taler med Zane Lowe om sit liv efter Harry’s House og Love On Tour i nyt interview med Apple Music. 

Undervejs kommer samtalen ind på Liam Payne og hans tragiske død i 2024.


Læs også: Harry Styles åbner op om ensomhed i tiden efter One Direction

"Det er så svært at miste en ven. Det er svært at miste hvilken som helst ven, men det er så svært at miste en ven, der er så lig dig på så mange måder," fortæller Harry Styles om tabet af den tidligere One Direction-musiker.

Efter dødsfaldet har der været meget snak om, hvad det ville gøre for situationen mellem de andre One Direction-medlemmer. Vil de udtale sig? Hvad vil de sige? Harry Styles og de tre andre medlemmer blev mødt med forventninger fra både fans og medier i en ellers følsom tid.


"Jeg tror, at jeg havde en periode, hvor jeg virkelig havde det svært ved at erkende, hvor underligt det er, at andre ejer en del af din sorg," fortæller han og fortsætter:

"Jeg er så følsom omkring min ven, der dør. Pludselig går det op for mig, at folk længes efter, at jeg deler ud af min sorg, for ellers kan jeg ikke føle det, jeg føler."

Inden Zane Lowe går videre til at tale om albummet igen, afslutter stjernen med et par ord om sin afdøde ven. 


"Jeg så en person med det reneste hjerte, der bare ville gøre det godt."

Liam Payne døde i oktober 2024 efter et fald fra en balkon på tredje sal i Buenos Aires, Argentina. 

Læs også: Fem internationale album, du skal høre i marts


I morgen udkommer Harry Styles’ albummet Kiss All the Time. Disco Occasionally – og det tegner godt. Anmelderen har allerede lyttet til det, og giver udgivelsen fem stjerner

"Da den britiske charmør spillede 'Aperture' live for første gang, sprængte nummeret sin egen ramme – på sit fjerde album fortsætter han missionen."

Se hele interviewet med Zane Lowe her:


ANNONCE