Den britiske indiepopstjerne spiller sin hidtil største danske indendørskoncert til efteråret.
Holly Humberstone besøger Danmark igen til efteråret.
Den britiske sangskriver spiller i Amager Bio den 22. september, efter at have spillet på Smukfest sidste år og i Lille Vega den 14. februar.
Læs også: Otte nye navne til Musik i Lejet – Kesi og Anton Westerlin iblandt
På få år har indiemusikeren markeret sig som en stærk stemme på den internationale indiepopscene.
Den 10. april udgiver hun sit andet album, Cruel World, men allerede nu kan man høre singlerne “To Love Somebody”, “Cruel World” og “Die Happy”.
Albummet kommer til at bevæge sig ind i et “mørkere og mere eventyrligt univers, hvor smerte og eufori eksisterer side om side, og hvor kærlighed både forankrer og udfordrer,” lyder det i en pressemeddelelse.
Sidst GAFFA anmeldte Holly Humberstone, var det i Lille Vega, hvor hun fik fire ud af seks stjerner, og hvor vores anmelder skrev, at det var en koncert “fyldt med smuk sangskrivning og nærværende fortællinger.”




