Nyhed

Ikonisk 00'er-band kommer til Danmark

Fans kan snart skråle med på hittet "Don't Cha", når Pussycat Dolls indtager scenen med sin jubilæumskoncert.

Et af 00'ernes største popfænomener vender tilbage. The Pussycat Dolls har annonceret en verdensturné, der bringer gruppen til Royal Arena i København den 9. september 2026.

Turnéen har fået titlen PCD Forever Tour, og når "Don't Cha"-hitmagerne gæster Danmark, får de selskab af Lil' Kim som special guest.

Læs også: Robyns nye sang minder dig om, at det er ret punk at have børn


Med annonceringen bliver trioen Nicole Scherzinger, Kimberly Wyatt og Ashley Roberts genforenet – og teaser ny musik.

Gruppen udgav senest singlen "React" i 2020. Den kommende single "Club Songs" bliver deres første udgivelse i seks år.

2026-turnéen bliver The Pussycat Dolls' største internationale koncertrække i mange år og falder samtidig med 20-års jubilæet for debutalbummet PCD fra 2006.


"Comebacket signalerer både en kreativ genopblomstring og en styrket arv for gruppen, hvor deres ikoniske koreografi og kraftfulde vokaler forenes i et helt nyt show til publikum i flere lande," lyder det i en pressemeddelelse.

Billetsalget starter fredag den 20. marts klokken 10.


ANNONCE