Nyhed

James Blake afslører: "95 procent af mit producerarbejde var gratis"

I et nyt interview sætter den prisvindende musiker ord på arbejdsvilkårene for producere i musikindustrien.

Den Grammy-vindende musiker James Blake har i forbindelse med udgivelsen af sit nye album sat ord på, hvordan det er at arbejde som producer i musikbranchen. Musikeren er blandt andet krediteret som producer på Beyoncés Lemonade og Frank Oceans Blonde.

Læs også: James Blake tager nyt album på europaturné

I et interview med Rolling Stone fortæller sangeren, at omkring 95 procent af det arbejde, han har lavet som producer, har været ubetalt. Ifølge Blake hænger det sammen med selve arbejdsprocessen: “Som producer kaster du maling. Du kaster ting på væggen og ser, hvad der sætter sig fast.”


Musikeren understreger, at det ikke nødvendigvis er noget, han klager over, men snarere et vilkår i branchen. Producere bliver sjældent betalt på timebasis, og derfor kan man bruge mange timer på et projekt, der senere ændrer form eller aldrig bliver udgivet. En proces, som han også genkender fra sit eget arbejde som artist.

James Blake er i øjeblikket albumaktuel med Trying Times", der udkom fredag den 13. marts. Samme dag annoncerede han en europæisk turné med stop i blandt andet Berlin og Paris til efteråret. Der er ikke annonceret nogle danske koncerter fra den britiske musiker.

ANNONCE