Rapperen står til at betale knap en million kroner i erstatning til en tilskadekommen håndværker, der arbejdede på hans luksus villa i Malibu
Kanye West er endnu engang kommet i fedtefadet.
Nu forsøger rapperen at få omstødt en dom, hvor han er blevet pålagt at betale 150.000 dollars, svarende til knap en million kroner, i erstatning til en tidligere medarbejder.
Læs også: Kanye West vender tilbage som hovednavn i Europa efter 12 år
Efter en nylig retssag i Los Angeles har en jury tidligere givet håndværkeren Tony Saxon medhold i, at han blev skadet, mens han arbejdede på rapperens luksusvilla i Malibu.
Men ifølge nye retsdokumenter mener rapperens advokater, at afgørelsen "ikke kan stå", fordi der angiveligt mangler dokumentation for både skader og økonomisk tab. Det oplyser Rolling Stone.
Wests advokater peger blandt andet på, at der ikke blev fremlagt medicinske regninger eller tilstrækkelig ekspertviden under sagen. Tony Saxons advokat afviser kritikken og forventer, at retten fastholder dommen.
Sagen udspringer af en ombygning af den kontroversielle rappers Malibu-ejendom, som han købte i 2021, og hvor Tony Saxon arbejdede. Juryen fastslog tidligere, at Saxon var ansat – men afviste samtidig flere af hans øvrige krav.





