Nyhed

Katinka annoncerer karrierens største koncert

Hendes debutalbum som solist venter rundt om hjørnet sammen med en forårsturné.

Katinka kan løfte sløret for sin karrieres største headlinerkoncert. 

Den 6. marts 2027 skal hun spille i K. B. Hallen. Det markerer en milepæl i den nye solokarriere, som hun startede med singlen "Knappenål" sidste år.

Læs også: Koncertanmeldelse: Katinka plantede violer og fyrede håndgranater af


Siden har det taget fart, særligt med sangen "Kogeplade", der nægtede at flytte sig fra Spotifys top 10 de første mange måneder. 

Numrene indgår alle på hendes første Katinka-album Ved du jeg en snerle, som udkommer den 10. april. Her optræder singlerne "Bare rolig" og "Tømmermænd" også. 

Med sig på scenen i K. B. Hallen tager Katinka sit band, som også stod bag hende, da hun spillede for en udsolgt Store Vega sidste år. 


Til april skyder hun sin turné i gang, som tager hende rundt i Danmark, inden hun i løbet af sommeren skal spille på flere af festivalerne.

ANNONCE