Nyhed

Khalid kommer til Danmark

For første gang i syv år kan danske fans synge med på pophits som "Location" og "Young Dumb & Broke".

Khalid tog verden med storm som 19-årig, da han udgav debutalbummet American Teen i 2017.

Nu vender han tilbage til Danmark for første gang i syv år, når han giver koncert i K.B. Hallen den 10. oktober. 

Læs også: Annika er tilbage med countrysang om utroskab og mord


Med hits som “Young Dumb & Broke”, “Location” og “Better” har Khalid sikret sig syv Grammy-nomineringer og over 35 milliarder streams på Spotify. 

“Der er gået noget tid, siden jeg har kunne komme ud og connecte med folk ansigt til ansigt, og det har jeg savnet mere end noget andet,” lyder det fra Khalid i en pressemeddelelse. 

R&b-sangeren Jae Stephens er med som special guest på popstjernens første koncerter i Europa siden hans Free Spirit Tour i 2019. 


I 2018 lagde han vejen forbi Roskilde Festival og spillede en propfyldt koncert i Arena-teltet. Her kvitterede vores anmelder med tre stjerner og skrev: 

“Der var rigtig gode takter i løbet af showet med skøn stemmeføring og et begejstret publikum, men Khalid kommer ikke til sit rette kunstneriske udtryk på sin energi, men på sin og publikums kærlighed til sangene.”

ANNONCE