Nyhed

Kom i praktik hos GAFFA til efteråret

Er du den i vennegruppen, der altid opdager nye musikere, før de slår igennem? Så er det måske dig, vi leder efter.

Kender du følelsen af at opdage en artist, før de slår igennem? Har hver fredag en sødlig eftersmag af New Music Friday? Og elsker du at dele og skrive om dine musikalske fund?

Så er det måske dig, vi leder efter som praktikant på GAFFAs redaktion i efterårssemesteret 2026.

Som praktikant bliver du en del af en kreativ arbejdsplads fyldt med musik, koncerter og masser af oplevelser. I løbet af praktikperioden får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige typer musikjournalistik – fra nyheder, artikler og interviews til live- og albumanmeldelser.


Du kommer tæt på musiklivet og får mulighed for at udvikle din måde at skrive på undervejs. Du behøver ikke have en masse erfaring på forhånd – vi hjælper dig med at blive en knivskarp skribent.

Vi leder efter en praktikant, der…
● Er en skarp skribent og formidler
● Er nysgerrig på og gerne vil lære mere om musikbranchen
● Gerne er studerende, men det er ikke et krav
● Elsker musik!

Som praktikant på redaktionen får du...
● Frihed til at forme dine egne arbejdsopgaver
● Unikke oplevelser, hvor du kommer helt tæt på musiklivet – fra store popstjerner til kulturpolitiske initiativer
● Stor personlig og faglig udvikling
● En hverdag med mennesker, der brænder for det samme som dig
● Et stærkt netværk og punkt på cv'et


Det praktiske
● Praktikken finder sted på vores kontor i København K
● Praktikken er ulønnet, men kan kombineres med eventuelt studiejob andetsteds
● Praktikken er fuldtid
● Praktikperioden starter som udgangspunkt i august 2026

Mange tidligere praktikanter har fået tilbudt lønnet arbejde på GAFFA efterfølgende – både som freelancer, studentermedhjælper og redaktør.

Lyder det som noget for dig?
Så send en ansøgning med de tre punkter herunder til redaktør Cecilie Damgaard Madsen på [email protected]. Eventuelle spørgsmål kan sendes samme vej. 


1) Fortæl os lidt om dig selv, din baggrund, og hvorfor du brænder for musik

2) En liste med dine tre favoritsange fra de seneste tre måneder med en kort begrundelse til hver

3) Send et eller flere eksempler på, hvordan du skriver (helst om musik – det behøver ikke at have været publiceret)


Ansøgningsfristen er mandag den 6. april. Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig <3

ANNONCE