Nyhed

Live Nation udvider i Østeuropa midt i politisk stormvejr

Koncertgiganten har investeret i to selskaber samtidig med, at selskabets amerikanske enhed bliver undersøgt for monopoldannelse.

Live Nation udvider sit fodaftryk i Central- og Østeuropa med investeringer i det rumænske promoveringsselskab Emagic og det slovakiske bookingbureau Vivien.

Læs også: Dansk Sony-direktør fyret efter 25 år

Koncertselskabet fortæller selv, at de nye investeringer fokuserer på at udvikle de lokale markeder i Rumænien og Slovakiet.


"Med Emagic og Vivien styrker vi lokal ekspertise, udvider kapaciteten og skaber flere muligheder for at bringe kunstnere i verdensklasse til lokale scener," siger Live Nations talsmand ifølge Music Business Worldwide.

 

Internationalt pres på Live Nation
Udvidelsen sker samtidig med, at Live Nation i USA står midt i en omfattende retssag, hvor selskabet bliver undersøgt for konkurrenceforvridende praksisser. 

Live Nation har tidligere også udvidet i Europa, hvor de blandt andet den 1. december offentliggjorde, at de havde opkøbt Royal Arena. 


Bekymringerne om et monopolstatus har tidligere kulturordfører Søren Søndergaard fra Enhedslisten til at kræve Live Nation og datterselskabet Ticketmaster undersøgt for at finde ud af hvor meget magt selskabet egentlig har i det danske musiklandskab.

"Hvis selskabet bliver så dominerende, at det i praksis fungerer som et monopol, så er der et problem. Det kan i sidste ende gå ud over den kunstneriske diversitet," fortalte Enhedslistens kulturordfører Søren Søndergaard til GAFFA.

ANNONCE