Jubilæumsudgivelsen Twenty samler karrierens højdepunkter i 20 akustiske versioner.
Mads Langer markerer 20 år som artist med albummet Twenty, hvor han genfortolker 20 af sine mest kendte sange i akustiske versioner.
Læs også: Underholdningsorkester løfter sløret for årets juleshow
"Genfortolkningerne er både en dagbog over mit liv og et billede på, hvor jeg er i dag. Det er ikke længere egoet, der driver mig – jeg har fundet en større ro," fortæller han.
Ud over gensynet med mange af de allerede kæmpe store sange, har et helt nyt nummer sneget sig med på pladen. "Forglem mig ej", som handler om forholdet til ekskæresten. Om sangen siger han:
"Sorgen er kærlighedens pris, men friheden er dens gave."
Ifølge Mads Langer har ønsket om at lave et akustisk album været længe undervejs:
"Det føles helt rigtigt, at det kommer præcis 20 år efter min debut."
Udvælgelsen af sangene er blandt andet sket med hjælp fra fans, og han ser nu frem til at tage materialet med ud live i et mere intimt format.
Karrieren begyndte i 2005 med singlen "Breaking News", der blev P3’s Uundgåelige og sendte ham direkte ind på den danske musikscene. Siden har han udgivet otte album og opnået millioner af streams på både danske og engelske udgivelser.
Du kan lytte til Mads Langers diskografi her:





