Nyhed

Paul McCartney er blevet bandlyst fra Reddit

Beatles-stjernen ville blot dele stemningsbilleder fra sin koncert, da kontoen pludselig blev lukket.

Det er efterhånden blevet velkendt, at artister forbyder telefoner under deres koncerter, for at få publikum til at være mere i nuet. Men Paul McCartney kunne vist ikke holde sig helt fra sit eget forbud.

Ved sin koncert i Fonda Theatre i lørdags havde McCartney gjort det til en såkaldt telefonfri zone. 

Læs også: Intim Paul McCartney-koncert var en stjernespækket affære


Stjernen ville derfor efterfølgende dele billeder fra aftenen, så publikum havde noget at gemme til scrapbogen. Men det blev der hurtigt sat en stopper for. 

Reddit, hvor McCartney havde delt DropBox-linket med billederne, lukkede midlertidigt hans konto. I opslaget stod der: "Håber I nød showet i går aftes. Da det var en telefonfri oplevelse i går aftes, ville vi gerne sikre os, at I havde nogle minder fra showet, som I kan dele med venner, familie og kær."

Samtidig opfordrede musikeren også til at dele billederne på sociale medier med hashtagget #PaulRocksTheFonda. 


Ingen ved præcis hvorfor McCartney kortvarigt blev bandlyst fra Reddit, men flere på det sociale medie har kommenteret på hændelsen og spekulerer i, hvorvidt det er Dropbox-linkets skyld. En skriver blandt andet, at det er et automatisk bandlysningssystem fra Reddits side, for at undgå svindel. Andet kunne tyde på, at det er en hentydning til McCartney, der selv ønskede autenticitet og tilstedeværelse, men alligevel deler billeder fra koncerten med hele verden.

Se opslaget her:

ANNONCE