Nyhed

Retten stopper terroranklager mod Kneecap-medlem

Mo Chara fra den irske rapgruppe slipper for retssag, efter at en domstol i London officielt har afvist anklagen.

Den irske hiphopgruppe Kneecap har længe været kendt som tre højlydte provokatører, der ikke er bange for at lægge sig ud med hverken myndighederne og politiet.

Læs også: Kneecap genopliver Irlands revolutionstid på ny single

Sidste år resulterede det i, at Mo Chara, der udgør en tredjedel af gruppen, blev sigtet for at have overtrådt Storbritanniens terrorlovgivning. Anklagen lød, at han under en koncert i London i 2024 havde vist et flag med tilknytning til den libanesiske organisation Hizbollah.


I september 2025 frafaldt en domstol imidlertid tiltalen, da den var blevet indgivet dagen efter udløbet af forældelsesfristen. Anklagemyndigheden valgte efterfølgende at anke afgørelsen.

Nu har Storbritanniens højesteret afvist anken. Dermed står den tidligere afgørelse ved magt, og Kneecap-medlemmet vil ikke blive retsforfulgt i sagen.

Kneecap kan opleves på Roskilde Festival til sommer – en booking, der har mødt kritik fra flere, der mener, at de vil skabe "en atmosfære, hvor ekstremistiske og voldelige budskaber kan legitimeres." Læs mere om kritikken her


ANNONCE