Nyhed

Rosalía afbrød koncert – blev kørt til hospitalet

Den katalanske stjerne, Rosalía, blev nødt til at afbryde sin koncert på Unipol Forum i onsdags efter at være blevet akut syg.

Under koncerten i Milano fortalte Rosalía publikum, at hun havde det dårligt.

Læs også: Rosalía undskylder for Picasso-kommentar

"Jeg har haft en kraftig madforgiftning og har det virkelig dårligt. Jeg har kastet op bag scenen, og jeg vil virkelig give jer den bedst mulige koncert. Jeg ligger nærmest på gulvet og kæmper", sagde hun og fortsatte:


"Jeg kan prøve at fortsætte, men der kan komme et punkt, hvor jeg er nødt til at afbryde. Jeg er virkelig syg og gør mit bedste – jeg vil kæmpe så længe jeg kan, men hvis jeg fysisk ikke kan fortsætte, kan vi blive nødt til at stoppe. Jeg har så ondt."

Koncerten blev senere afbrudt, og Rosalía blev kørt med ambulance til hospitalet. Ifølge oplysninger drejede det sig om akut madforgiftning.

Rosalía er i øjeblikket på en opmærksomhedsskabende turné efter albummet Lux, som var et af sidste års mest roste. Næste planlagte koncert er i Madrid den 30. marts.


Se videoen fra koncerten her:

 

 

 


ANNONCE