Nyhed

Dansk musiker bag et utal af musicalsucceser er død

Teaterproducer og komponisten Jesper Winge, der var med til at stifte Rocazino, er død. Han blev 74 år.

Jesper Winge Leisner har stået bag musicaler som Den eneste ene - The Musical og var i sin tid med til at starte Rocazino.

Nu er teaterproducenten og komponisten gået bort i en alder af 74 år efter en kort sygdomsperiode.

Læs også: Fire ikoniske danske rockbands samles til stor fælles koncert


Jesper Winge Leisner voksede op i Vordingborg og stiftede i begyndelsen af 1980’erne Rocazino, hvor han skrev flere af bandets største hits som “Elsk mig i nat”, “All My Love” og “Ridder Lykke"

Efterfølgende arbejdede han i en årrække i reklamebranchen, inden han i 2004 grundlagde produktionsselskabet One & Only Musicals

Her blev han en markant skikkelse i den danske musicalbranche med opsætninger som Den eneste ene – The Musical, Elsk mig i nat, Den skaldede frisør – The Musical og nye versioner af internationale titler som Grease og Dirty Dancing.


I alt har over 1,4 milliarder mennesker været inde at se hans forestillinger, og så sent som i sidste uge havde en ny opsætning af Den eneste ene – The Musical premiere i Tivoli.

Jesper Winge Leisner efterlader sig sine børn, sin partner Susanne Bier, hendes to børn og seks børnebørn.

ANNONCE