Den 8. marts er ligestillingens dag – men i kulturlivet er kønsbalancen stadig skæv. Her er de steder, der skriger højest på et skub.
I 1910 blev Kvindernes Internationale Kampdag indstiftet i København. Siden da er dagen hvert år den 8. marts blevet brugt til at sætte fokus på kvinders rettigheder.
Men selv efter mere end 100 år er ligestillingen langt fra en realitet – heller ikke i musikbranchen. Tal fra flere danske brancheorganisationer peger på en tydelig kønsskævhed. Her er tre steder, hvor den især springer i øjnene.
Læs også: Lola Young er tilbage – og lover ny musik
3. Radioen spiller næsten ingen kvindelige artister
Tal fra Gramex – organisationen der sørger for, at udøvende kunstnere og producenter får betaling, når deres musik spilles offentligt – viser, at kvinder kun udgør 26,6 procent af medlemmerne.
Endnu mere opsigtsvækkende er tallene fra radioen. I 2024 bestod blot 0,8 procent af radioens samlede afspilningsminutter af musik fra udelukkende kvindelige artister. Det vil sige sange, hvor kvinder ikke blot optræder som feature på en andens nummer.
2. Ingen kvinder i top 10
Kodas rapport fra 2024 viser også en markant skævhed. Her var ingen kvinder at finde i top 10 over de mest spillede navne på tværs af streamingtjenester, tv, koncerter og radio.
Det betyder, at kvinder ikke blot er underrepræsenterede – de er helt fraværende i toppen af flere af branchens vigtigste opgørelser.
Læs også: Sidste år havde noget ændret sig: Annika toppede hitliste som første kvinde i 25 år
1. Bestyrelserne er domineret af mænd
Kønsskævheden stopper ikke ved kunstnerne på scenen. Den findes også i branchen bag musikken.
En opgørelse fra Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling fra 2024 viser en stor ubalance i bestyrelser og ledelser i musikbranchen.
Hos koncertsteder og arrangører er 32 procent kvinder repræsenteret i bestyrelserne. For festivaler er tallet 39 procent, mens bookingagenturer ligger på 27 procent.
Hos pladeselskaber er kun seks procent kvinder repræsenteret, og hos både musikforlag og management består bestyrelserne udelukkende af mænd.
Hvorfor er der så få kvinder?
Ifølge Musiklivets talentrapport kan en del af forklaringen findes i musikuddannelserne. Rapporten peger på, at konkurrencen og kulturen på konservatorierne kan være med til at få kvinder til at falde fra.
“Både klassiske og rytmiske kvindelige konservatoriestuderende beskriver, at de føler sig vurderet ud fra standarder, der primært er skabt af og for mænd.”
Samtidig peger rapporten på, at forventninger til udseende og fremtoning stadig spiller ind:
“De kvindelige konservatoriestuderende udtrykker en stor bevidsthed om deres egne kompetencer, men italesætter en oplevelse af forældede og kønsstereotype forventninger til deres udseende og fremtoning.”
Tallene peger altså på en branche, hvor kvinder stadig fylder markant mindre – både foran scenen og i kulissen.
