Hvis Danmark vinder fire-nul, når Von Quar spiller, er der måske håb for, at de går hele vejen til VM — nu laver bandet en fællessang til herrelandsholdet.
Von Quar laver Danmarks næste fodboldssang.
Hooligan-rockbandet har skrevet en sang til herrelandsholdet i samarbejde med Danmarks Radios Go’ Morgen P3, noget, vi på GAFFA kun har håbet på. I en anmeldelse af deres seneste koncert skrev vi: "Hvis Danmark skal vinde EM igen, bliver Von Quar nødt til at stå for fællessangen." Nu ser det ud til at blive virkelighed, denne gang til VM.
Læs også: PinkPantheress klar til O Days – festivalen fuldender sit lineup med 13 nye navne
I morgenprogrammet står bandet samlet i et lille lydstudie iført landsholdstrøjer, omgivet af trommer, saxofoner, trompeter, guitarer samt fælles koreografi.
Her fremfører de deres bud på en ny fællessang, "Tempo", der går direkte i blodet med høj energi fra første takt.
"Og du kan mærke, at du kører med et sygt højt tempo," synger de, mens omkvædet eksploderer i gentagelser af "tempo" fra hele holdet i baggrunden.





