Det var hårdt at se sin lillebror gå igennem, siger skuespilleren, der nu åbner op om Martin Brygmanns shitstorm.
To år efter DR-dokumentaren, der sendte Martin Brygmann ind i en offentlig shitstorm, fortæller hans storebror nu om den svære periode.
Det var ikke kun Martin Brygmann selv, der mærkede konsekvenserne, da DR i 2024 viste dokumentaren Sexisme i musikbranchen.
Også hans storebror, skuespilleren Lars Brygmann, havde svært ved at se sin lillebror gennemgå en offentlig nedtur.
I et interview med Se og Hør fortæller han, at det gjorde indtryk på ham at følge broderens situation.
Læs også: Den her debat må ikke ende ved Martin Brygmann
"Med ens søskende er det som med ens børn. Man vil gerne have, at de har det godt. Og hvis ens søskende ikke har det godt, så føler man med dem," siger han til mediet, der har interviewet ham i forbindelse med premieren på serien Høst.
Han fortæller samtidig, at det heldigvis går bedre for Martin Brygmann i dag.
"Det går den rigtige vej," siger Lars Brygmann.
I DR-dokumentaren fortalte fem kvinder om grænseoverskridende seksuel adfærd fra en mandlig profil i musikbranchen.
Martin Brygmann blev senere identificeret som den omtalte person.
Han har siden erkendt, at hans flirtende og ofte platte humor kunne virke grænseoverskridende, men har også afvist dele af kritikken.
Efter dokumentaren trak musikeren sig fra offentligheden, og flere af hans planlagte optrædener blev aflyst.
I juni 2026 meldte han sig dog tilbage med singlen "På en sommerdag", og i august udgav han albummet Friheden. Det var hans første album siden dokumentarens udgivelse.
Læs mere om dokumentaren her.





