Efter en pakket festivalsommer tager popmusikeren skridtet videre med sine største headlinere til dato.
Siden Sofie1998 debuterede i 2022 har hun lavet hits som "Marianne og Henrik" og "Slår op", udgivet sit debutalbum og senest også lagt lyd til årets DR-julekalender.
Nu er popmusikeren klar til at tage skridtet videre på livefronten med hendes hidtil største headliners i Store Vega og Musikhuset Aarhus.
Læs også: Sofie1998 og Mona Moroni får deres musik med i årets julekalender
"Har glædet mig til at dele det her med jer ❤️ Nu leveller vi op!" skriver hun sammen med annonceringen på sin Instagram.
Sofie1998 havde en pakket sommerkalender med festivalkoncerter på tværs af hele landet.
Hun havde blandt andet stop på Smukfest, Nibe Festival og Musik i Gentofte undervejs. På sidstnævnte festival gav vores anmelder koncerten fire stjerner og skrev:
"Hun har en styrke i at kunne skifte mellem sårbarhed og humor. Den ene stund sang hun om tvivl og kærlighed, og den næste lavede hun jokes om sine største red flags hos mænd."
Koncerterne finder sted i oktober 2027.





