Nyhed

Annika bliver årets største vinder til P3 Guld

Den danske stjerne har allerede udsolgt Royal Arena i år. Nu når hun endnu en milepæl.

Hun har leveret hits, som danskerne har sunget med på, og gjort sig bemærket med en stemme, der er svær at tage fejl af. Nu modtager Annika en af aftenens helt store hæderspriser.

Ved årets prisuddeling har hun nemlig modtaget P3 Prisen.

Prisen blev overrakt af Sanne Salomonsen, der gav Annika et råd med på vejen.


"I en verden og en branche, hvor der altid er nogen, der vil have mere af det samme. Sørg for, at vi aldrig helt ved, hvilken vej, du går næste gang," sagde hun.

Læs også: Aphaca skrev musikhistorie i Parken. Magien nåede bare ikke de bagerste rækker

"Vi ved aldrig helt, hvilken vej vi skal ned ad næste gang Annika lader ordene, stemmen og musikken flyde," lyder det fra DR i en pressetekst.


Juryen skriver, at det især er hendes evne til at omsætte personlige oplevelser til sange, som et bredt publikum kan spejle sig i. Fra hjertesorg og forelskelse til usikkerhed og troen på, at det hele nok skal gå.

Juryen peger desuden på Annikas musikalske alsidighed. Hun har både markeret sig med sine egne udgivelser og som gæst på andre artisters sange, hvor hun ubesværet bevæger sig mellem pop, r&b og hiphop.

Selvom Annika allerede har sat et markant aftryk på dansk musik, er det ifølge juryen langt fra givet, hvordan hendes næste udgivelse kommer til at lyde.


De nominerede til P3 Prisen var foruden Annika også Anton Westerlin og årets vindere af P3 Live, Zar Paulo.

Annikas P3-pris vinder hun kun to år efter udgivelsen af sin debutsingle "Knuser hjerter".

I 2025 blev hun med albummet AW den første kvinde i 25 år til at toppe den officielle danske albumhitliste, og samme år åbnede hun Orange Scene på Roskilde Festival. I år har hun blandt andet stået på Bøgescenen på Smukfest.


"Annika, Annika, Annika. Det navn, der lige nu buldrer frem overalt, og selv når man tror, at det ikke kan blive større for den forholdsvis nye artist, rammer hun den næste milepæl i sin musikalske karriere," skrev GAFFAs anmelder om koncerten og kvitterede med fire stjerner.

Annika spiller i Royal Arena den 8. og 9. oktober 2027.

ANNONCE