Nyhed

00'er-ikonet Craig David kommer til Danmark

"7 Days"-hitmageren besøger kun syv europæiske byer på sin kommende turné – og en af dem er Viborg.

Den britiske popmusiker Craig David brød igennem i år 2000 med sit debutalbum Born To Do It, med sange som “Fill Me In” og “7 Days”.

I april spillede han to udsolgte koncerter i London for at fejre albummets 25-års jubilæum.

Nu kommer han også til Danmark, når han tager sin turné til syv europæiske byer. En af byerne er nemlig Viborg.


Læs også: Derfor taler alle om Madonnas bizarre VMA-show lige nu

“At spille albummet fra start til slut med mit band for første gang vækkede så mange fantastiske minder til live. Derfor har jeg besluttet at tage showet med rundt i verden til mine fantastiske fans,” fortæller Craig David.

Craig David spiller i Viborgs Jet Sport Arena den 18. maj 2027.


Turnéen kommer også forbi blandt andet Amsterdam, Bruxelles og Düsseldorf.

Til jubilæumskoncerterne skal han spille hele Born To Do It-albummet og andre hits fra sin karriere.

Sidst Craig David blev anmeldt i GAFFA, var på Tinderbox i 2018, hvor han spillede et dj-set med sit DJ-projekt TS5, der fik fire stjerner og han startede “en fed tidlig fredagsfest med sin stærke stemme, storsmilende attitude og noget, der virker som ægte taknemmelighed.”


Sidst han spillede i Danmark, var også med TS5 til AiaSound Festival i København i 2025.

ANNONCE